Karensdal Kultur
Et privat og lokalt forankret lille kulturhus indrettet i en smuk gammel kørelade fra 1857 der emmer af stemning og historie. I højskolebyen Uldum.
Ingen fine og forkromede løsninger. Ikke noget glastempel. Men en smuk ramme med hygge, autencitet, stemning, intimitet og nostalgi i højsædet!
En ramme for fællesskab og kulturoplevelser der stikker lidt dybere og rækker lidt længere ud...
Velkommen...
I kort gåafstand til Uldum, såvel som Uldum Kær, ligger Karensdal.
Laden er indrettet i 1½ plan. I gulvniveau er der 139 kvm. med indgang og lille sceneplads i den ene ende. I modsatte ende er der en lille åben 1.sal/balkon indrettet som en hyggelig stue i 1950/60'erne.
Plads til ca. 80 gæster forneden afhængig af arrangementet og 10-12 foroven. Der er siddepladser til alle samt caféborde. Al møblement er selvfølgelig tidstypisk fra perioden ca. 1920-1970, og baren "Karensdal Kolonial" er indrettet med historiske købmandsvarer, skilte m.v...
Der er bagerst indrettet et lille landbrugshjørne med et gammelt tærskeværk, samling af tobaksvarer m.m..
Der er naturligvis toiletter og et lille køkken i tilknytning til.
Det er muligt at leje lokale og faciliteter, hvis du ønsker et arrangement i unikke og særprægede rammer.. Borde, stole, service, bestik m.m. til 70 personer. Dog ikke til aftenfester, men gerne fest i dagtimerne som f.eks. barnedåb, konfirmation og lign..Kontakt os venligst for uforpligtende forespørgsel og nærmere info.
Vi kan også tilbyde overnatning i vores bed and breakfast. Se mere her
Scene
Karensdal Kolonial
Landbrugshjørne
Balkon
Karensdal
Fasanvej 15
7171 Uldum
Tlf. 28120591