Arrangementer

 

 

 

 

Arrangementer 2018

efterår

 

 

 

7-9. september : Dilettant - fuld tilfredshed eller pengene spildt.

 

Fredag d. 7.9 kl. 19.30 (adgang og spisning fra kl. 18.00)

Lørdag d. 8.9 kl. 19.30 (adgang og spisning fra kl. 18.00)

Søndag d. 9.9 kl. 14.00 (adgang fra kl. 13.30)

 

Billetpris kr. 75 + mulighed for tilkøb af tapas-tallerken kr. 100. Tapas-tallerken kan kun tilkøbes til fredag og lørdag.

Fristen for tapas-bestilling til fredagens forestilling udløber tirsdag d. 4.9. Fristen for tapas-bestilling til lørdagens forestilling udløber fredag d. 7.9.Der vil alle dage være mulighed for at købe øl, vin, vand, kage m.m.

Billet og tapas bestilles via dette billetlink eller via mail/telefon/sms. Se venligst kontaktsiden. Det vil også blive muligt at købe billetter i DagliBrugsen, Uldum. Dog først fra ca. d. 27.8.

Billetter kan købes lige op til forestilling og også i døren/indgangen, såfremt der ikke er udsolgt.

 

Det er igen lykkedes instruktør Nanne Siff Rasmussen at samle 12 lokale og rutinerede medvirkende til en forrygende forestilling. Denne gang til en vanvittig farce "fuld tilfredshed eller pengene spildt". Tophyggelig underholdning - ganske enkelt!

Komedien foregår på kontoret hos rådgivningsfirmaet "Smith, West og Petsen". Her møder vi kontorets farverige ansatte og deres mærkelige og forvirrende skare af klienter, som bl.a. tæller ægteskabsforbrydere og medlemmer af en tysk sekt.

Men bare rolig, alt går op i en højere, men ikke mindre forvirrende enhed tilsidst. Eneste garanti er, at du ikke er blevet klogere...

 

Hvorfor ikke tage den fulde pakke og bestille mad også. Det er muligt at tilkøbe/forudbestille en lækker tapas-tallerken fra Uldum kro, der består af flg.:

- minicroissant med kyllingsalat

- frikadeller på ristet rugbrød

- spinattimbale med røget laks

- 2 slags pølse med flute og tilbehør

- brie med knækbrød

 

 

5.10 kl. 21.00 (dørene åbner kl. 19.30)

 

 

en aften med Katballe & Krogsgaard + venner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En enestående oplevelse venter på Karensdal fredag d. 5.10, når Katballe & Krogsgaard + gæstemusikere inviterer publikum indenfor til en smeltedigel af lyden af 70’erne og 80’erne. Velkendte, som nye toner i lækkertlydende retro-stil!

 

Katballe & Krogsgaard er historien om 2 midaldrende herrer, der for blot få år siden ved en festlig lejlighed krydsede klinger på Uldum Mølle.... "Hjemme-musikeren" Per Katballe med de "store ører", lækre produktioner og gode stemningsfulde melodier. Klaverbokseren Søren Krogsgaard med de lange klaverfingre og mange års live-erfaring i musiklivet. Både som musiker og underviser.

Snakken gik lystigt på musik - ikke mindst fra ungdommens velmagtsdage. Der blev (og bliver stadig) rigtig nørdet igennem, og det stod hurtigt klart, at der var en betydelig "fællesmængde", nemlig lyden af især 70'erne og 80'ernes elektroniske indtog i den rytmiske musik - ikke mindst den danske, samt funk/soul m.m..

Elektroakustiske tangentinstrumenter, effekter og synthesizere som f.eks. Fender Rhodes, Würlitzer, talkbox, vocoder, Moog, Prophet V, Yamaha DX7, Roland JX8P, Simmons SDS og mange, mange flere...var gennemgående i den tids lyd. Idag er det klassiske vintage-instrumenter der er stærkt efterspurgte - ikke mindst blandt yngre musikere..

Denne aften vil Katballe & Krogsgaard (og gæstemusikere) tage dig med på en oplevelsesrejse tilbage til især 80'erne og give et bud på velkendte hits fra f.eks. Bee Gees, Laid Back, Rugsted & Kreutzfeldt m.fl., men også byde på nye lækkertlydende K & K-kompositioner i samme spor. Glæd dig til en superhyggelig og berigende aften på Karensdal!

 

Dørene til Himmerige åbner kl .19.30. Kom i god tid!! Billet koster kun 50 kr. og kan købes via dette link